Vinyasa Yoga
I Vinyasa Yoga bevæger du dig i et flow med åndedrættet, så hele kroppen bevæges og styrkes igennem serier af øvelser. Der er færre pauser mellem stillingerne end i fx Hatha Yoga, og du når derfor igennem flere forskellige yogastillinger i løbet af en Vinyasa klasse. Ikke to klasser er ens, men opbygningen er den samme, altid startende med siddende meditation og åndedrætsøvelser, herefter et flow med opvarmning, stående, siddende og liggende stillinger og som afslutning liggende afspænding. På netop dette hold er der 60 minutters energigivende flow og 30 minutters cool down med stræk og afspænding, så du kommer ned i tempo inden aftenstunden.
Holdet er for dig, der ønsker styrke, smidighed og dyb afspænding med grundig instruktion i øvelserne og individuelle tilpasninger og for dig, som samtidig ønsker den naturlige progression og trygheden, der følger med, når du går på et fast hold med den samme yogalærer og de samme mennesker omkring dig.