Yoga for alle
På dette hold møder du en blanding af klassisk Hatha Yoga – ofte tilsat små blide flows, øvelser for de stressramte områder som skulder/nakke, hofte/lænd, og tilsat forskellige åndedrætsøvelser. Det hele hviler på et fundament af en underliggende invitation til den evige selvundersøgelse som yoga tilbyder i hver eneste møde. Altid afrundet med en grundig lang afspænding for yderligere ro til nervesystemet.