Mød vores yogalærere
Nærværende
Dedikerede
Dygtige
Vores yogalærere

Iben Lykke Rasmussen
Indehaver / Yogalærer
For mig er YOGA følelsen af at komme hjem, og hver eneste gang jeg underviser, er det mit håb at lige præcis det er essensen hos de yogaelever der så modigt, tillidsfuldt og nysgerrigt besøger Yoga I Valby og mine klasser fra uge til uge året rundt.
Siden 2008 har jeg undervist med udgangspunkt i den klassiske Hatha Yoga, tilpasset og finjusteret til dem jeg møder på yogamåtten. Som årene er gået, er den klassiske yoga nu undervist langt mindre ”klassisk” til gengæld meget mere organisk & blød og med et hjerte for nervesystem, traume og stress.
Læs mere om Iben her:
tlf. 21 72 13 62

Søren Rasmussen
indehaver / Yogalærer
Søren har undervist yoga i mere end 35 år, og uddannet mere end 100 yogalærere.
Sørens eget yogasystem YogaInMotion er en blanding af den klassiske Hatha Yoga og Vinyasa med rødder i Dynamic Yoga. Søren er udover at være en erfaren og dygtig underviser også yogaterapeut.
Søren har faste yogahold på hans Yoga Skolen i Helsingør, men er i Valby som gæsteunderviser på workshops og yogalæreuddannelse mm.
Læs mere om Søren her:
www.yoga-skolen.dk
tlf: 21 92 99 19

Miranda Hellmann
Yogalærer
Miranda er en erfaren Pilates- og yogainstruktør med omfattende ekspertise inden for bevægelse, træning og afspændingsteknikker.
Hun specialiserer sig i at levere personlige Pilates-sessioner og guider klienter gennem øvelser på forskelligt udstyr såsom måtte, reformer, tower, spine corrector og wonder chair.
Miranda tilbyder holdklasser, private lektioner og workshops på både engelsk og dansk.
Certificeret af Pilates Cph med en Comprehensive CphTM-certificering udvider Miranda løbende sin viden inden for klassisk Pilates både lokalt og internationalt. Hun er også uddannet yogalærer certificeret af Greenhouse Holistic og Svastha Yoga & Ayurveda.
Hendes yogatræning omfatter generel vinyasa-yoga fra Greenhouse Holistic og traditionel yoga med fokus på rehabilitering fra Svastha Yoga. Mirandas fortsatte uddannelse inkluderer anatomi, fysiologi, massage, yoga for gravide og nybagte mødre samt afspændingsteknikker.
Læs mere om Miranda her:
tlf. 50 18 25 77

Berit Kambskard
Yogalærer
Berits yogaundervisning tager udgangspunkt i at skabe et trygt yogarum for dig med glimt i øjet. Hun lægger vægt på at føre dig grundigt ind i, gennem og ud af øvelser og stillinger med fokus på, at du tilgodeser netop din krops forudsætninger og behov. Yogaen tager afsæt i Hatha yoga med åndedrættet, skønne stræk, opbygning af styrke, og selvfølgelig en god afspænding.
Berit er eksamineret yogalærer fra Dansk Yogas uddannelse og har en baggrund som ergoterapeut og cand.scient.san. Berit underviser også i Alexanderteknik.
Læs mere her:
tlf. 60 86 17 25

Anne Windfeldt
Yogalærer
Anne underviser i Triyoga. I Triyoga er der fokus på åndedræt, opmærksomhed og bevægelse. Formen er blid, dyb og rolig. Meditation i bevægelse. En smuk sammensmeltning af flows, åndedræt, mentalt fokus og kropsbevægelse. Triyoga har en systematisk og respektfuld tilgang til kroppen og dens historie. Undervisningen er delt i forskellige levels.
Læs mere om Anne:
tlf. 22 11 60 66

Pia Yumusak
Yogalærer
I Pias undervisning lægges der vægt på at skabe et trygt rum for stilhed, opmærksomhed og nærvær. Tempoet er aldrig hurtigere, end at du altid kan mærke, hvor meget DIN krop er i stand til fra gang til gang. På Pias ugentlige hold møder du både den helt blide yoga, i form af Yin Yoga og Restorative Yoga, og den mere styrkende yoga, hvor pulsen og varmen i kroppen kan mærkes. Udover ugentlige hold, afholder Pia også helt blide workshops med Yin og Restorative Yoga. Pia har over 800 timers uddannelse i Hatha Yoga fra Dansk Yogas uddannelse, og har derudover også en 200 timers uddannelse i Hatha Flow fra Esther Ekhart, ligesom hun har videreuddannet sig indenfor Yin Yoga og Restorative Yoga
Læs mere her:
tlf. 31 90 31 24

Catrine Hegelund
Yogalærer
tlf. 60 78 73 10

Maria Troensegaard
Yogalærer
Maria er eksamineret yogalærer fra Dansk Yoga. Derudover er Maria uddannet Hormon-yogalærer, Restorativ yogalærer og har en “Open Flow” yogaefteruddannelse. Maria er også uddannet bevægelseskonsulent og naturtræner, og har i mange år arbejdet med genoptræning og rehabilitering i sundhedssektoren.
Maria underviser både nybegyndere og øvede yogaelever, og alle med behov for ekstra hensyn. Maria er vant til at undervise hensyntagende hold inden for gigt, smerter, depression, angst, ældre, osteoporose, luftvejslidelser, samt Parkinson ramte og andre med neurodegenerative sygdomme.
Maria underviser i en støttende og kærlig energi, med fokus på at guide til at undersøge og sanse kroppen, så du kan skabe kontakt til dens mange ressourcer/til din essens og livsglæde.
Telefon:
2879 1234

Dorthe A Nylander
Yogalærer

Jeanett Walus Poulsen
Yogalærer
I min undervisning vil du opleve, en uhøjtidelig stemning, hvor der er plads til et grin når kroppen ikke vil som man gerne selv vil.
Der er fokus på at krop og sind finder ro og balance, i yogastillinger der modificeres til den enkeltes behov og udfordringer. Jeg kombinerer klassisk yoga med bevægelser der styrker og afspænder muskler og bindevæv.
Jeg har 30 års, undervisningserfaring, i mit daglige virke er jeg fysioterapeut med speciale i gynækologi og inkontinens. Derfor har jeg også bækkenbunden med i undervisningen.
Jeg er uddannet ved Ananda Mandala skolen i Sverige, den klassiske Hatha yoga.
Yogaholdet tirsdag eftermiddag med Jeanet er klassisk Hatha Yoga og her tilmelder du dig enten gennem info@yogaivalby.dk eller kontakter Jeanet direkte mail: waluspoulsen@gmail.comTirsdag aften, er et hold med særlig fokus på ryggen, for dig der ønsker undervisning med særlige hensyn. Du kan tilmelde dig via Gigtskolen.
Læs mere her:
tlf. 41 41 76 44

Katrine Vardrup
Yogalærer
Jeg har en blid og sanselig tilgang til yin yoga, og lægger vægt på at holde et trygt og kærligt rum, med plads til den enkeltes behov.
Undervisningen tager udgangspunkt i, hvordan vi med en mere sanselig tilgang til yin yoga kan blive bedre til at mærke vores egen krop og forbedre kontakten mellem krop og sind. Jeg har fokus på åndedrættet og dets evne til at berolige nervesystemet, og på at guide dig roligt ind og ud af stillinger via bløde bevægelser, så du frigiver spændinger og skaber ro i dit nervesystem.
Jeg afslutter altid med en guidet afspænding.
Jeg underviser hensynstagende hold for kvinder med fibromyalgi, en yogapraksis der kræver særlige hensyn og kendskab til kroppen og nervesystemet.
Jeg er certificeret yogalærer med uddannelse i Sanselig yin yoga ved Anne Goncalves, en af Danmarks første yin yogalærere, og jeg har været i mesterlære hos Søren Rasmussen ved Yoga Skolen. Dertil har jeg uddannelse i Restorativ yoga ved Iben/Yoga i Valby og MBSR-kursus ved Mindfulness i Holbæk.
Tlf. 40 68 80 00
Telefon:
2879 1234

Karina Iben Sørensen
Yogalærer
Jeg afsluttede min 200-timers Yin Yogalæreruddannelse i starten af august måned 2024 hos Sattva-Yoga v/Mari Nordstrøm. Da jeg tilmeldte mig uddannelsen, var det mest af alt for min egen skyld – en gave til mig selv. Jeg har altid været meget optaget af, hvordan kroppen og sindet fungerer og har dyrket forskellige former for yoga – svømning, pilates, aerobic, dans. Bevægelse i det hele taget. Men også i mit virke som lægesekretær gennem 25 år i Sundhedsvæsenet har jeg fået en god erfaring/kendskab med krop, sind, sygdomme i bevægeapparatet og psyken – når kroppen ikke vil det samme, som hjernen fortæller den skal – f.eks. ved stress, traumer, kroniske sygdomme, smerter.
Jeg har af flere omgange, for år tilbage, selv været ramt af svære rygproblemer, men med daglig bevægelse og stræk af bindevævet kan jeg holde det nede. Allerede under første modul på Yin Yogalæreruddannelsen, stod det klart for mig, at alle de “gaver” der følger med at dyrke Yin Yoga, som jeg mærker på egen krop og i eget sind, min måde at være i hverdagen på – vil jeg rigtig gerne dele ud af. Hjælpe dig med at skabe RO og guide dig til at fordybe dig i dit “indre landskab”.
YOGAUDDANNELSER v/ Sattva Yoga – Mari Nordstrøm:
200-timers Yin Yogalæreruddannelse (2024)
30-timers Fra Yin til Yang – Overbygningsmodul for yin yogalærere (2025)
30-timers Yin Yoga Massage – Kursus for Yogalærere (2025)

Maja From Jensen
Yogalærer
Maja er uddannet ved Dansk Yogas Uddannelse med 800 timers + i bagagen. Hun har disse dejlige hold med hensyn på vores ugeskema:
Torsdage kl. 17:00-18:30
Torsdage kl. 18.45-20.15
Velkommen til en pause fra hverdagen. Kom blidt og trygt, med mig, ned i kroppen og mærk yogaens positive effekter på både krop og sind. På mine hold bliver der taget hensyn til den enkeltes krop med plads, tid og grin 😊 Her er plads til alle.
Jeg er uddannet sygeplejerske siden 1997 og yogalærer fra Dansk Yogauddannelse i 2024. Jeg nyder at kombinere begge fag til gavn for mine elever.
Mail: majafrom@hotmail.com
Tlf.: 29 82 42 12